8.11. 1937 Åbning af udstillingen "Der ewige Jude" i München gennem Joseph Goebbels og Julius Streicher, udgiver af det berygtede, stærkt antisemitiske blad "Der Stürmer". Bogen til udstillingen, skrevet af en medarbejder i propagandaministeriet ved navn Hans Diebow, tjener senere som koncept til propagandafilmen "Der ewige Jude" (DEJ).
29.12. 1937 Uropførelse af kompilationsfilmen "Juden ohne Maske", som indeholder en lang række spillefilmscitater fra Weimarrepublikkens filmproduktion og angiveligt "dokumenterer", hvordan jøderne brugte spillefilm til at "fordærve" tysk moral. Nogle af klippene blev genbrugt i DEJ.
18.7. 1938 "Juden ohne Maske" (Længde: 1000 m = ca. 36 Min.) bliver censureret endnu engang efter at være blevet lavet om på foranledning af Goebbels. Efter Rigskrystalnatten mellem den 9. og 10. november 1938 bliver den opført på partinterne møder sammen med filmen "Stærkere end paragraffer", der skal skabe forståelse for "medlidenhedsdrab" (det såkaldte Eutanasi-projekt).
9.11. - 10.11. 1938 Rigskrystalnatten, hvorunder næsten 100 jøder døde og 30.000 blev sendt i KZ-lejr, mens jødisk ejendom blev plyndret og brændt af - altsammen efter en opflammende tale af Goebbels i München.
10.11. 1938 Hitler fastlægger nye retningslinier for propagandaen, hvorefter folket skal gøres begribeligt, at visse problemer kan kun løses ved hjælp af vold.
17.11. 1938 Goebbels opfordrer alle filmselskaber til at fremkomme med forslag til antisemitiske spillefilm.
30.1. 1939 Hitler forudsiger i en tale i rigsdagen, at en kommende verdenskrig vil betyde "udryddelsen af den jødiske race i Europa".
1.2. 1939 Censurgodkendelse af UFA-Tonwoche 439, en ugerevy, der indeholder denne "profeti", som siden i en nyklippet version indgår i DEJ som filmens hovedbudskab.
13.9. 1939 Hitler besøger Lodz.
14.9. 1939 Censurgodkendelse af UFA-Tonwoche 471, der indeholder en sekvens med polske jøder.
20.9. 1939 Censurgodkendelse af UFA-Tonwoche 472, som indeholder en længere sekvens med optagelser fra jødiske ghettoer i Polen. Samme dag kører Hitler, Himmler og Heydrich gennem ghettoen i Lodz.
21.9. 1939 Tilbage i Berlin udsteder Heydrich ordre om, at alle polske jøder skal fjernes fra landsbyer og koncentreres i ghettoerne i de store byer.
2.10. 1939 Filmfotograferne i de såkaldte propagandakompanier får ordre om at optage så meget materiale som muligt med jøder, jødisk liv etc.
4.10. 1939 Censurgodkendelse af UFA-Tonwoche 474, der dels indeholder optagelse af Hitler i Warszawa, dels har en længere historie om de polske jøder, som angiveligt står bag krigen sammen med deres fæller i England og Frankrig. Historien kan ses som et første udkast til den "ghettofilm", som Goebbels giver Hippler ordre om at lave lige efter at have set ugerevyen.
5.10. 1939 Møde mellem Goebbels, Hippler og Taubert (propagandaministeriets ekspert på jøder og kommunister) omkring konceptet til en sådan film, som skitseres af Goebbels selv.
10.10. 1939 Goebbels godkender sammen med Hippler UFA-Tonwoche 475, der bl.a. indeholder sejrsparade i Warszawa og Hitlers tale i rigsdagen den 6. oktober, hvori denne opridser en nyordning af Østeuropa. Derefter rejser Hippler til Lodz med et hold kameramænd.
11.10. 1939 Optagelser i den store "Wilker Synagoge" i Lodz.
12.10. 1939 Optagelser af slagtescenerne i Lodz, som iscenesættes som - og derfor også er - dyrplageri.
16.10. 1939 Hippler vender tilbage til Berlin. Goebbels fortæller Hitler om sine forarbejder til DEJ. Samme aften ser Goebbels en halv times uklippet råmateriale med slagtescener. Han skriver næste morgen i sin dagbog: "Denne jødedom må udryddes".
23.10. 1939 Goebbels ser mere råmateriale, deriblandt synagogescenerne. Han sætter sig for at lave "et propagandistisk mesterstykke".
27.10. 1939 Goebbels ser mere materiale: "Denne film vil blive vor store sensation".
28.10. 1939 Goebbels viser slagtescenerne ved Hitlers frokostbord. De tilstedeværende er "dybt chokerede".
31.10. 1939 Goebbels rejser selv til Lodz. Han bliver formentlig ledsaget af Taubert og af en kameramand ved navn Erich Stoll, som laver nogle supplerende optagelser.
1.11. 1939 Tilbage i Berlin ser Goebbels på mere materiale til DEJ.
2.11. 1939 Goebbels fortæller Hitler om sin rejse og får dennes fulde opbakning til sit jødesyn. Derefter korrigerer han manuskriptet til "jødefilmen".
7.11. 1939 Goebbels ser mere materiale.
8.11. 1939 På vej til München læser Goebbels manuskriptet til spillefilmen "Jud Süss".
10.11. 1939 Tilbage i Berlin arbejder Goebbels med manuskriptet til DEJ og fastlægger sammen med Hippler det videre koncept.
17.11. 1939 Goebbels ser på "jødefilmen i råklippet version". Den skal strammes op og forkortes.
18.11. 1939 Goebbels fortæller Hitler om "jødefilmen". Hitler giver ham "nogle ideer".
27.11. 1939 Goebbels: "Endnu engang set på min jødefilm. Nu stemmer den."
29.11. 1939 Goebbels rejser til Polen og vender hjem den 1.12.
4.12. 1939 Goebbels har et møde med Veit Harlan omkring "Jud Süss" og fortæller Hitler om sin Polensrejse: "Vi må lyse jødefaren i band".
11.12. 1939 Hitler kritiserer Goebbels for dårligt filmarbejde. Goebbels’ ærkerival, Alfred Rosenberg, noterer i sin dagbog: "Vore filmfolk har ikke vovet at gøre noget ved den jødiske bolsjevik".
14.12. 1939 Goebbels læser det nye manuskript til "Jud Süss": "Det bliver dén antisemitiske film".
17.12. 1939 Goebbels arbejder længe med en ny version af DEJ.
20.12. 1939 Goebbels diskuterer påny DEJ med Hippler.
4.1. 1940 Goebbels tvinger Ferdinand Marian til at spille "Jud Süss".
8.1. 1940 Goebbels er tilfreds med en ny version af DEJ (uden Hitlers tale).
11.1. 1940 Hitler afviser denne version.
17.1. 1940 Goebbels ser råoptagelser fra "Jud Süss".
1.2. 1940 Göring lover Goebbels penge til det dyre projekt med "Jud Süss".
Febr. 1940 Frank Maraun får trykt en foromtale af DEJ under overskriften "væmmelsens symfoni".
1.3. 1940 Testforevisning af DEJ (nu med Hitlers tale) for ca. 120 personer, fortrinsvis propagandaeksperter. Blandt deltagerne er også den administrative leder af Eutanasi-projektet, Viktor Brack.
3.4. 1940 Goebbels er tilfreds med den seneste, nye version af DEJ: "Kan nu vises for Føreren".
17.4. 1940 Omtale af "korrekturarbejde på en propagandafilm", som gennemføres af Goebbels og Hippler i fællesskab. Det drejer sig med stor sandsynlighed om DEJ, men det helt afgørende ord er desværre ulæseligt.
25.4. 1940 Goebbels ser de første versioner af de to antisemitiske spillefilm "Die Rothschilds" og "Jud Süss".
1.5. 1940 Førerens nærvær informerer Philipp Bouhler Goebbels om Eutanasi-projektet.
8.5. 1940 Himmler aflægger rapport til Føreren om jødepolitikken i Generalgouvernementet (dvs. den besatte del af Polen), hvor Goebbels er til stede. Samme aften gennemarbejder Goebbels endnu engang DEJ.
10.5. 1940 Angrebet mod vest går i gang, og Hitler flytter til hovedkvarteret "Felsennest" i Eifel-bjergene.
20.5. 1940 De tyske tropper når Den engelske Kanal og har dermed reelt afgjort krigen på vestfronten. Samme aften godkender Hitler DEJ og meddeler det to dage senere til Goebbels.
21.5. 1940 Hitler omtaler for første gang over for et medlem af sin stab, generaloberst Halder, at Rusland er hans næste krigsmål.
23.5. 1940 Goebbels erklærer ved sin morgenkonference i sit ministerium, at han er tilfreds med den "nuværende udgave af jødefilmen". Det er første gang, at filmen nævnes i denne daglige konference.
28.5. 1940 Belgien kapitulerer.
1.6. 1940 Hitler besøger det sted ved Wervicq ved grænsen mellem Belgien og Frankrig, hvor han i Første Verdenskrig mistede synet under et engelsk giftangreb natten mellem den 13. og 14. oktober 1918.
2.6. 1940 Hitler fortæller general von Rundstedt, at han agter at gå mod Rusland, ligeså snart, at englænderne er "kommet til fornuft".
5.6. 1940 Goebbels besøger Hitler i "Felsennest" og diskuterer bl.a. jødespørgsmålet. Samme dag begynder anden fase af felttoget mod Frankrig. Hitler udsteder en ordre (som dog foreløbig forbliver i skuffen), som reelt afskaffer alle love og forordninger, som ikke er krigsnødvendige.
6.6. 1940 Hitler flytter sit hovedkvarter til landsbyen Brûly-des-Pèsche, som han omdøber til "Wolfsschlucht".
8.6. 1940 Goebbels omarbejder påny speakerteksten til DEJ.
18.6. 1940 Alfred Rosenberg giver sit samtykke til filmmanuskriptet til DEJ. Han har kun smårettelser.
21.6. 1940 Våbenstilstandsforhandlingerne indledes i Compiègne.
22.6. 1940 Frankrig overgiver sig formelt. Dette udløser - efter min mening - en mundtlig ordre fra Hitler til Himmler om at begynde planlægning af den fysiske tilintetgørelse af Europas jøder.
17.8. 1940 Goebbels godkender "Jud Süss", men ændrer filmens slutning.
30.8. 1940 Hitler godkender både "Jud Süss" og DEJ.
2.9. 1940 Goebbels ser DEJ endnu engang og er yderst tilfreds med resultatet.
5.9. 1940 Uropførelse af "Jud Süss" ved filmfestivalen i Venedig, hvor den vinder.
8.9. 1940 DEJ bliver vist for Det tredje Riges topfolk samt pressen. Goebbels bruger den som et normgivende eksempel på den nye form for propaganda, det er nødvendigt at føre for at vinde krigen.
10.9. 1940 Goebbels bliver rådet til at lade fremstille to versioner (én med og én uden slagtescener), idet den lange udgave kun bør vises ved lukkede partiforsamlinger.
20.9. 1940 Sandsynligvis efter at have diskuteret det med Hitler går Goebbels ind på at lave to versioner, men står fast på, at begge skal vises offentligt i biograferne.
24.9. 1940 Goebbels deltager i den tyske premiere på "Jud Süss".
25.9. 1940 Hitler er meget tilfreds med "Jud Süss"’s succes.
30.9. 1940 Himmler anbefaler SS og andre offentlige korps at se "Jud Süss" i løbet af vinteren 1940/41.
10.10. 1940 Goebbels godkender den milde udgave af DEJ.
4.11. 1940 DEJ får censurens blå stempel. Den får det næsthøjeste prædikat, hvorved den fritages for forlystelsesskat og også må opføres på søn- og helligdage.
26.11. 1940 Pressen får pålæg om at anmelde filmen i den politiske del af avisen, og ikke i filmdelen.
28.11. 1940 Premiere på DEJ i Berlin uden Goebbels’ tilstedeværelse. Hippler taler i radioen og fremhæver dels sammenhængen mellem spille- og dokumentarfilm, dels at forudsætningen for Hitlers profeti er blevet en realitet i form af den igangværende krig. DEJ skulle overbevise "enhver, der endnu måtte tvivle på rigtigheden i Førerens forudsigelse". Store avisomtaler fandtes i næsten alle aviser den følgende eller den næstfølgende dag.
dec. 1940- DEJ bliver vist over hele riget (skønsmæssigt i ca. halvdelen af landets jan. 1941 8.000 biografer). Den bliver også vist i de såkaldte "Filmfeierstunden" hos HJ søndag formiddag, der fungerede som en slags alternativ "gudstjeneste" for rigets unge, som var tvunget til at være medlemmer. Og den bliver vist ved hjælp af omrejsende biografer for medlemmer af den tyske hær.
20.1. 1941 SD-indberetning om filmens virkning. Goebbels er tilfreds.
1941 Der laves en særlig hollandsk (‘De eeuwige Jood’) og en særlig fransk version (‘Le Péril juif’) af DEJ. Derudover bliver den originale tyske version med undertekster anvendt i Syd- og Østeuropa. Foreløbigt belagt med sikkerhed i Polen, Kroatien, Rumænien og Ungarn. Derimod er den aldrig vist offentligt i Danmark, Sverige, Norge eller Finland.
20.1. 1942 Wannsee-konferencen sætter udryddelsesapparatet i system.
Febr. 1942 Fremstilling af en særlig tysksproget udgave (uden den sidste del af Hitlers tale!) med henblik på det neutrale internationale marked, som i det mindste blev afvist af Schweiz.
1942-44 Der findes belæg på, at såvel "Jud Süss" som DEJ blev vist i områder lige før der blev gennemført deportationer eller massenedskydninger af jøder.